Mellem de endeløse rækker af høje, sandfarvede stenbygninger er et virvar af brølende dieselmotorer, dyttende knallerter, industrielt byggearbejde, råbende og rablende sælgere, sang og dans i gaderne, og, uanset hvor man befinder sig, bevægelse i alle retninger. Også i den elektroniske undergrund er der masser af bevægelse. Velkommen til Cairo.
Egypten har en rig musikhistorie. Foruden en lang tradition for folkemusik, har landet også haft en finger med i den helt tidlige udvikling af elektronisk musik. I 1944 i Cairo optog Halim El-Dabh en oldgammel form for offentlig exorcisme, kaldet zaar. Wire-recorder-optagelsen blev svøbt i rumklang og ekko for at forstærke den overnaturlige oplevelse af ritualet, og i samme omgang blev optagelsen verdens allerførste elektronisk manipulerede musikstykke.
Udover musiktraditionerne har det egyptiske folk desværre også i generationer været plaget af autoritære regimer, magtsyge diktatorer, klassediskrimination, kvindeundertrykkelse, censur - listen er lang. En revolution i 2011 kulminerede i en væltet Mubarak-regering, men kun et par år senere blev succesen vrangvendt til et autoritært mareridt, efter Abdel Fattah El-Sisi tog magten med et statskup. Siden da er Egypten blevet styret med hård hånd. Folket tabte kampen, diktaturet vandt - igen. Og i en globaliseret online-tidsalder, hvor man nemt kan sammenligne sig selv med frie samfund, er uretfærdigheden tydelig. Befolkningen er desillusioneret, føler sig fortabt.
Men måske er musik en modgift til modløsheden. Herigennem kan man ytre sig ærligt, fordi kunsten krypterer kritikken, som dermed kan gå under censurens radar. Omkring musikken bliver der dannet humanistiske fællesskaber og skabt fælles forståelser. Særligt i Cairo, hvor det at være ung, frisindet egypter i et autoritært jerngreb skaber identitetskriser, som det er nødvendigt at bearbejde i fællesskab.
Dette behov har blandt andet skabt grobund for mahraganat, en form for egyptisk arbejderklassemusik, ofte med autotunet rap om socialrealistiske emner. Genren voksede støt i popularitet under revolutionen og op igennem 10’erne og er nu den mest populære musikgenre i Egypten. Så populær, at den egyptiske regering i 2020 forbød alle mahraganat-koncerter med begrundelsen, at musikken leder landet i moralsk fordærv. I virkeligheden er det tydeligt, at regimet frygter musikkens potentiale til på ny at hive befolkningen ud af håbløsheden og ud på barrikaderne. Mahraganats betydning er unægtelig. Men det er ikke den eneste nyskabende musik, Cairo har at byde på.
I de seneste år er der vokset flere og flere kunstnere, labels og kollektivistiske initiativer frem i bybilledet, mange med en eksperimenterende og legende fusion af electronica og de egyptiske musik-traditioner. Scenen er stadig i sin spæde start - dens undfangelse kan dateres til 2013, hvor den alternative klub-aften VENT satte den eksperimentelle musik på dagsordenen. Siden har klubben måtte slå dørene i, men den nåede at starte en bølge, som samler stadig mere og mere momentum. Cairos undergrund er i opblomstring - her er nogle nedslag, som giver et billede af, hvad der er på spil i den travle storby.
* * * * * * * * * * * * * * *
irsh - did you mean: irish, vol. 1+2 (irsh, 2020, 2022)
Først og fremmest: irsh. Projektet blev søsat af producer ZULI og DJ RAMA i kølvandet på VENT, og kan nok bedst beskrives som en form for musikalsk frirum. Lokale producere og DJs, der alle falder uden byens kommercielle klub-scene, mødes og deler deres musik med hinanden og omverdenen. Foruden talrige mixes fra lokale DJs, som kan findes på irsh' YouTube-kanal, har irsh udgivet to samlinger af nyskabende elektronisk musik. Samlingerne med titlen ‘did you mean: irish’ præsenterer et bredt musikalsk udvalg, fra dekonstruerede club-bangers til højintensive breakbeats til abstrakte, ambiente udforskninger. Der er soniske angreb af tung, støjende bas, techno kicks, og industrielt klingende rytmer på numre som "Estemara Umru Mesa" af Itfll, men der bliver også skabt dunkle rum som på nummeret "Withdrawal" af Onsy, hvor dybe droner og paranoide elektroniske lyde spiller fantasien et puds. Musikken på did you mean: irish repræsenterer ikke bare irsh, men er samtidig et massivt, stålindrammet spejl af storbyen, den er blevet undfanget i. En perfekt portal til undergrunden.
* * * * * * * * * * * * * * *
ABADIR - pause/stutter/uh/repeat (Genot Centre, 2021)
Andet nummer på vol. 1 af did you mean: irish er produceret af ABADIR. Det er et uvejr af breaks og sub bass - en stil han mestrer til fulde (lyt fx til albummet MUTATE fra 2022 - en hektisk blanding af nordafrikansk percussion, arabiske samples og jungle breaks). Her vil jeg dog udpege albummet pause/stutter/uh/repeat fra 2021, et noget mere ambient værk, der gør brug af en masse heftigt manipulerede vokal-samples. Til tider flydende retningsløst rundt i et hav af blide klaver-akkorder og elektroniske lyde, andre gange indgående i polyrytmiske lydkollager. Cairos industrielle lyd er at spore, men værket indgår ikke som sådan i den fysiske verden. I stedet omhandler albummet vores sproglige fejl: pauser, stammen, gentagelser. Men med musikken som følgesvendt til disse fejl, er det som om de alligevel betyder en hel del. De lever og ånder i værkets mikrokosmos, og måske betyder de mere i den virkelige verden end man går og tror. Et smukt og eftertænksomt værk.
* * * * * * * * * * * * * * *
Rakete - Cairo Quest, vol. 1 (Rakete, 2020)
I den mere hoftevrikkende del af undergrundens ellers rå og industrielle lyd, farver labelen Rakete natten violet og neonblå med compilation EP'en Cairo Quest. EP'en er blot 6 numre, men der er ikke et eneste kedeligt sekund. En groovy og knasende lyd masserer mine trommehinder på Ismaels "Stay Out", mens Molotofs "Donya", med sin mol-agtig synth-melodi, en bas der drypper af retro-syre og masser af maskuline støn, fremkalder en flugt-scene gennem Cairos mørke gader. Højdepunktet "Dad Got Me A Bag Of Papyrus" af Moff er et af de mest groovy house-numre, jeg længe har hørt, og den sender mig direkte ud på de spæde morgentimer i en tætpakket klub. For flere lækre grooves begiver netop Moff sig på en jazzet og silkeblød rumrejse på Rakete’s Nile 09 mixtape serie, som bestemt også er et lyt værd. Er man til house-agtig musik med smag, er denne EP fra en af Cairos vigtigste lokale labels bestemt værd at bide mærke i.
* * * * * * * * * * * * * * *
Molotof - Gabal Ahmar (Rakete, 2022)
Foruden EP'en har Rakete også udgivet Molotofs debutalbum Gabal Ahmar. Molotof er blevet en af Egyptens mest populære hip-hop-producere de seneste år. Hans sans for at oversætte Cairos støjende gader til dystre soundscapes (som på hans bidrag til Cairo Quest) giver hans house/hip-hop/techno-prægede musik en umiskendelig SWANA-noir lyd. Tag det 808-drevne titelnummer "Gabal Ahmar", hvor trap-hi-hatten er blevet erstattet af en tamburin, og der klappes på pulsslagene. Pludselig dukker en firkantet synth op, som spiller arabiske melodier. Molotof er helt sikkert ikke bange for at hive lyde op ad inspirations-hatten og skabe noget helt nyt i processen. Vil man vide mere om ham, skal man se mini-dokumentaren "Molotof: Plugged-in to Cairo's Flame". Her inviterer han seeren med i studiet, ud på tomme højhustage med udsigt over Cairo, og sågar hjem i mors stue, alt imens han fortæller om sin opvækst, sin ungdom under revolutionen, og den efterfølgende tomhed, som kun musik har kunnet udfylde.
3Phaz - Ends Meet (Souk Records, 2023)
En anden producer, som leger med Egyptens musik-traditioner og futuristisk produktion er 3Phaz. Hans kreative proces er, groft sagt, todelt: Først en dekonstruktion af mahraganat, så en rekonstruktion bastardiseret af techno og dubstep. Resultatet er et utroligt tilfredsstillende rytmisk inferno af egyptisk percussion, resonante 808’s og dyb bas, svøbt i moderne produktion. Tag "Shoulder Dance", som leverer både pumpende kicks og en kantet, mikrotonal synth-melodi, eller den hypnotiserende "Pivot - Msh Shayef Version", hvor forskellige håndtrommer skaber et miskmask af overlappende rytmer på en blytung bund af bas og kicks. Albummet starter med et ydmygt akustisk groove på introen "Sharayat", men udvikler sig lynhurtigt til et ulmende, post-club univers. Ends Meet er all killer, no filler - lige dele guf for hjernen og gløder under fødderne. Med begge sine fødder plantet solidt på Cairos gader, har 3Phaz kigget mod vest og lavet en tværkulturel perle.
* * * * * * * * * * * * * * *
El Kontessa - Nos Habet Caramel (Bilna'es, 2023)
Det er efterhånden en velkendt hemmelighed, at kvinder har det svært i den mandeklub, vi til daglig kalder “musikindustrien”. Desværre er Cairos undergrund ikke meget bedre (snarere tværtimod). Der er ganske vist kvinder, som spiller vigtige roller i byens progressive klubmiljø - eksempelvis DJ Rama, som har labelen irsh med ZULI, eller A7ba-L-Jelly, som har startet den inklusive klubaften Jellyzone - men der er stadig frygtelig få kvindelige producere. Derfor er det godt, at vi har fået albummet Nos Habet Caramel af El Kontessa så sent som juli 2023. Albummet er eksperimenterende mahraganat-musik med et psykedelisk twist, som kommer til udtryk i hyppige temposkift, skæve sampling-teknikker og en generelt legesyg stemning. “Mesh Marshmellow” tager en typisk mahraganat-rytme og pumper den fuld af snurrende synths - resultatet er Cairo 2023-opdateringen af Pink Floyd’s “On The Run”. På "Asanser" skifter El Kontessa sømløst fra tunge half-time grooves til ekstatisk, hyperaktiv jungle. Albummet er et kludetæppe af musikalske idéer og et front-to-back fornøjeligt kig ind i El Kontessas syrede hjerne.
* * * * * * * * * * * * * * *
Adbullah Miniawy - The Act Of Falling From The 8th Floor (AD 93, 2019)
Det ville ikke være en artikel om musik i det post-revolutionære Egypten uden spalteplads til Abdullah Miniawy, som med sin lyrik og hjerteskærende stemme synger for en fri og lige fremtid i Egypten. Baggrunden for albummet The Act Of Falling From The 8th Floor er lige så dyster som det klaustrofobiske lydtæppe, Miniawys poesi bliver pakket ind i: I Al-Sisis 1984-agtige kontrolsamfund skal kritikere som Miniawy ikke vinde indpas i den almene borgers bevidsthed, og en aften forfulgte hemmeligt politi ham til hans hjem - han kunne kigge ned på dem fra sin balkon på 8. sal. I frygt for ikke at se dagslyset igen som en fri mand, kradsede han digtet ned, som lægger navn til albummets titel og som fremføres på nummeret “B’aj بعاج”, midt i et industrielt helvede som minder uhyggeligt om Cairo. I digtet, som handler om hans eget selvmorderiske spring fra 8. sal, reflekterer han i faldet over tidens Egypten (digtet er oversat her). Miniawy laver ikke udpræget elektronisk musik, men har uden tvivl inspireret mange af de ovennævnte post-revolutionære kunstnere, og foruden dem også kunstnere som danske HVAD, med hvem han har lavet albummet Notice a Tiny Scratch for the Blue Behind.
* * * * * * * * * * * * * * *
Selvom den nære fremtid for egypterne ikke ser udpræget lys ud, så er der stadig en flamme, der nægter at brænde ud. I de, som har oplevet den revolutionære energi efter 2011, kreativiteten, gadekoncerterne, sammenholdet, friheden. På tværs af hip-hop, techno og abstrakte lydeksperimenter er det de værdier - og lysten til at genskabe dem i festlige frirum, omend de kun er for en aften - som binder kunstnerne sammen. Igennem sådanne events og arrangementer kan den energi måske gives videre til den bredere befolkning. Mahraganat og den opblomstrende elektroniske musik i Cairo kan meget vel vise sig som lydside til fremtidens oprør. Lige nu syder og bobler det i hvert fald i undergrunden. Der sker virkelig noget nyt, og interessen for et alternativt, mere inkluderende natteliv vokser og vokser. Og det, i sig selv, er værd at sætte pris på.
Opret din egen hjemmeside med Webador