For fem måneder siden smed Muskila et ellers færdigt projekt på gulvet. Folkemordet i Palæstina var brudt ud, og musikken harmonerede ikke længere med virkeligheden. Han måtte vende tilbage til værkstedet og kreere noget mere tidssvarende.
På sit nye og hidtil mest ambitiøse projekt ‘ok, Fatma’ fremkalder Muskila følelsen af at være fastlåst i vrede, sorg og modløshed over vores krigshærgede verden. Samtidig udstråler de emotionelle, slagkraftige og bastunge beats også et stædigt håb for fremtiden.
Muskila har de seneste år skabt et navn for sig selv som producer og DJ med et unikt take på klub-musik, som både er forankret i Københavns undergrund og skeler til Mellemøsten. Produktionerne hælder mod tunge breaks og UK-bas, mens modrytmerne tilføres af komplekst darbukaspil og melodierne af kurdiske fløjter som zurna og sipsi. Udover at være en spændende musikalsk kombination i sig selv, tjener samspillet et mere tematisk formål. Ligesom det er tilfældet for andre flerkulturelle kunstnere, skaber Muskila musikalske hybrider fra flere kulturer i håb om, at de kan sameksistere – i den ydre såvel som den indre verden.
Med krigen i Palæstina er idealet om sameksistens krakeleret og gennemvædet af sorg og modløshed. ‘ok, Fatma’ tematiserer fastlåsthed – både den fysiske som offer for krig og den mentale som følge af modløsheden – men føles samtidig frigørende og modig.
Det hele starter med en angstprovokerende hektisk hamren på darbuka, på det første nummer “Intro”. Intensiteten og tempoet stiger, indtil percussionisten imploderer i ekkoet af en kvindestemme, der udbryder “ok, Fatma!”
Scenen er sat, og min forøgede hjerterytme udnyttes på opfølgeren “Kalp” til at rive mig med på et drivende breakbeat. Muskila bruger nummerets første minutter på at blande flere og flere ingredienser i suppen – en masse små lyd-fragmenter, fløjte-samples og en prikkende Four Tet-agtig klokke. Dybden tilføres af en tung bas, og et par takter senere kaster Muskila hovedingrediensen i gryden: En mystisk trumpet, der hyler på arabisk. “Kalp” har momentum og retning, og det føles stort og modigt. Men som den anspændte intro varslede om, er modet flygtigt og betinget.
“Ingen er frie før alle er frie” er et slagord, som ofte bruges i forbindelse med Palæstina. Selvom udtrykket egentlig hentyder til forskellige globale undertrykkelsers forbundethed, så gælder det også for en person som Muskilas mentale tilstand. Verdens tragedier forgifter det medmenneskelige hjerte, modløsheden lægger sig som en tung dyne over handlekraften, og pludselig er man fastlåst i nedadgående tankespiraler.
Det bliver tydeligt på de følgende numre. Dubstep-groovet på “92” er som en trykkoger af vrede, som giver mig associationer til ZULI eller Muqata’a med sin hamrende percussion, pulserende bas og snare-hits, der kunne rive mure ned (hvad man også får lyst til, når man lytter til det). “62” er som en spejlvending af “92”. Et sind fastlåst i dyb sorg over en kamp, som virker tabt på forhånd. Den klaustrofobisk mixede træ-percussion banker udmattet fra indersiden af en trang kasse, og et melankolsk stryger-sample bærer nummeret ud i horisontens disede måneskin.
På “Bodia” bringer Muskila producer, DJ og spydspids for labelen affected, HEDO HYDR8, på banen som medproducer. HYDR8 er kendt for sine energiske produktioner, men “Bodia” er som en spadseretur gennem Assistens Kirkegård på en lun forårsdag. Groovet går i et rask tempo, solen skinner i dur, og der er fuglesang i trækronerne. Man kan endda høre cyklerne klikke af sted ude på den anden side af muren, hvis man lytter godt efter.
På titelnummeret “ok, Fatma” udvikler spadsereturen sig til en dans. Runde kicks, østlige metal-klange og tempofyldte håndtrommer svinger i en ekstatisk kontra-rytmik. Men festen stopper ikke her. To remixes af netop “ok, Fatma” præsenterer nye vinkler på den samme frigørende følelse. På Siu Matas remix skrues intensiteten og tempoet op, og DJ Travella afslutter EP'en med et brag af et singeli-remix, som løfter tempoet endnu højere. I baggrunden klimprer en guitar, som i samme ombæring henleder tankerne på både ABBA og ADHD.
Jeg sidder tilbage med en følelse af begejstring over EP’ens sidste numre, som virker så opløftende og slagkraftige. Men et sted i mit hoved klinger den sørgmodige stryger og den paniske darbukaspiller. Muskila har formået både at fortabe sig i fastlåstheden og bryde fri af den. ‘ok, Fatma’ giver en stærk og personlig vinkel på vores tids største tragedie og er en vigtig udgivelse for Københavns elektroniske scene.
'ok, Fatma' udkommer onsdag den 20. marts 2024.
Man kan allerede nu pre-order EP'en på Bandcamp
Opret din egen hjemmeside med Webador